m11

Drømmen om egen bolig kan komme i mange former, og mange vælger at bygge nyt hus. Det er der da også en lang række fordele i, men der er meget der skal tages stilling til. En af de første ting du skal overveje er faktisk om du vil have et arkitekttegnet hus eller om du vælger et typehus, men hvordan finder du lige ud af det? Her er fordelene og ulemperne.

Tidsforbruget

Vælger du et arkitekttegnet hus skal du satse på at bruge lidt mere tid i den indledende fase. Arkitekttegnede huse tager jo udgangspunkt i dine ønsker, og der skal bruges lidt mere tid på det rette materialevalg, gennemgang af dine ønsker med arkitekten, godkendelse af tegninger osv. Så på den måde er der en del mere du skal forholde dig til, men selve byggeriet af huset burde med de rigtige håndværkere ikke tage længere tid.  

Tegning

Forskel på økonomien

Det første du tænker når du overvejer et arkitekttegnet hus er måske at det bliver dyrt, det er dog kun en halv sandhed, for det kommer meget an på hvordan du griber det an. Selvfølgelig koster en arkitekt og individuelle løsninger noget mere end blot at vælge en standardmodel, men det kan dog være godt givet ud, og du har også mulighed for at kompensere for merprisen på andre måder. For det første kommer det meget an på dit materialevalg, og valg af byggegrund, men statistikker viser at arkitekttegnede huse koster ca. 20.000 kr. pr. kvm. Hvor typehuse koster omkring 14.000 kr. pr. kvm. 

Byg småt men godt

Hvis du virkelig godt kunne tænke dig et arkitekttegnet hus, men har svært ved at se de ekstra udgifter passe ind i budgettet, så er der gode råd at hente. Med et arkitekttegnet hus får du nemlig ofte meget mere ud af husets kvadratmeter, og derfor er det muligt f.eks. at skære 10 eller 20 kvadratmeter af det samlede boligareal, og dermed spare en del penge. Du kan også vælge at gå på kompromis med materialevalg, og måske finde billigere løsninger end de standardløsninger der er i et typehus. 

penge og hus

Et nyt hus hver gang

Det sidste punkt kan du vælge at se som både en fordel og en ulempe. Når du vælger et arkitekttegnet hus, så er det helt unikt og tilpasset personligt til dig. Det betyder dog også at i nogle tilfælde så er lige netop den planløsning eller de materialer du har valgt ikke afprøvet andre steder, og det er derfor et helt nyt hus med nye løsninger hver gang.