m11

Hvis du skal have skiftet dine yderdøre, kan du spare mange penge ved selv at opmåle og efterfølgende montere de nye døre. Det er ikke et projekt, der kræver stor håndværkererfaring eller en masse avanceret værktøj, så der er ingen grund til at lade sig afskrække. Du skal blot følge denne guide og glæde dig til at komme godt i mål med dit projekt.

Disse redskaber skal du bruge til opmåling af yderdøre

Indledningsvis skal det nævnes, at de redskaber, som du skal bruge til opmåling af yderdøre, sikkert allerede ligger i en af dine skuffer. Det drejer sig nemlig som noget så simpelt som:

  • En blyant eller en kuglepen.
  • Et stykke papir til at notere på.
  • Et målebånd eller en tommestok.

Når du har fundet disse redskaber frem, er du klar til at foretage opmålingen. Denne del af projektet skal foretages så præcist som muligt, da en korrekt opmåling er alfa og omega, når man udskifter yderdøre.

Sådan opmåler du til yderdøre

Når du skal måle op til nye yderdøre, skal du måle hulmålet. Det vil sige det udvendige mål på dørhullet i muren. Du skal måle bredde og højde fra mursten til mursten. Du bør måle forskellige steder på hullet, så du kan tage højde for eventuelle uregelmæssigheder i murværket.

Når opmålingen er færdig, skal du trække 2-2,5 cm fra i både bredde og højde, så der bliver medregnet plads til isolering rundt om døren.

Med opmålingen på plads kan du bestille dine nye døre hjem i de ønskede mål. Når dørene er leveret, kan du gå i gang med sidste del af projektet – nemlig montering af de nye yderdøre.

Disse værktøjer skal du bruge til montering af yderdøre

Inden du går i gang med selve monteringen, skal du have fundet følgende værktøjer og materialer frem:

  • Boremaskine med murbor.
  • Hammer og søm.
  • Målebånd.
  • Trækiler.

Hvis du ikke har alle værktøjer liggende, kan du måske låne af en nabo eller et familiemedlem. Det kan også være en hjælp for dig at have en kammerat ved din side, så I er to til at klare monteringen. Det er dog vigtigt at understrege, at du sagtens kan montere en dør på egen hånd.

Sådan monterer du dine nye yderdøre

Inden du kan isætte den nye dør, skal du montere dørkarmen. For at sikre at karmen er i vater, skal du starte med at klodse karmen op med kiler. Med karmen grundigt sat på plads skal du forbore i muren, så karmskruer er lettere at skrue i. Du skruer herefter karmens hængselsside i muren, hvorefter døren kan monteres på karmen. Det kan være en stor hjælp for dig, hvis du har en assistent til at hjælpe med at montere døren korrekt. Når døren er påsat karmen, skal du skrue låseside fast.

Inden du kan begynde at justere døren helt på plads, skal du sørge for at have den rette afstand i siderne. Når døren er færdigmonteret, skal du påfylde isoleringsmateriale hele vejen rundt om vejen, hvorefter du kan fuge. Allersidste del af montering er at påsætte dørhåndtag og lås.

Du er nu ved vejs ende af projektet og kan glæde dig over det endelige resultat, som du vil have gavn og fornøjelse af mange år frem i tiden.