Ferien er lige rundt om hjørnet for rigtig mange af os, og for et sted mellem 300 og 400.000 danskere betyder det, at turen går til Tyrkiet, der er et af vores absolutte favoritdestinationer, når det kommer til charterferien. Hvis du er en af dem, der skal afsted og du gerne vil gøre lidt ekstra for dig selv, må du ikke snyde dig selv for en tur i tyrkisk kurbad, der også kaldes Hammam.Egentlig var det de gamle grækere der lavede disse store offentlige bade, men det især i Tyrkiet, at de har fundet deres udbredelse. Hammam eller Hamam er dampbad, masser af sort sæbe og massage, det er perfekt for huden, og du kan mærke en effekt efter ganske kort tid.
Hvad er et hamam bad?
Et tyrkisk bad er ikke lige som et brusebad, noget der kan klares på et par minutter. Det er et længere forløb, hvor kroppen kommer gennem en masse gavnende ting, og både bliver renset og plejet, hvilket den naturligvis sætter pris på.
Efter at have afklædt sig, skal du ind i et varmt rum, hvor der typisk er omkring 45 grader varmt, hvilket naturligvis får kroppen til at svede. Dette åbner porerne og gør huden mere modtagelig. Når du er gennemvarmet skal du bade i varmt vand, hvilket gør huden endnu mere klar til at modtage behandling.
Herefter ligger du på en rund marmorplade i midten af rummet (der er flere steder, hvor det ikke længere er runde plader eller i midten af rummet for den sags skyld). Behandlingen starter med en massage, der løsner op for huden og ikke mindst musklerne i varmen.
Så bliver kroppen smurt ind i sort sæbe (de fleste bruger sort sæbe, men der findes andre former). Når man er smurt helt ind i sæbe, bliver man skrubbet med en speciel handske der oprindeligt er lavet af kamelhår, men som ikke alle bruger mere. Det er en behandling der kan virke lidt voldsom, da handsken er ru, og det derfor kan have en lidt brændende fornemmelse på kroppen til at begynde med.
Når denne del af seancen er ovre, skylles sæben af med koldt eller som minimum køligt vand. I de fleste tilfælde er behandlingen slut efter dette, men vælger du den lange udgave er der også hovedbundsmassage og aromaterapi med.
Afsluttende får man en lermaske på, som opstrammer huden i ansigtet.
Du kan opleve Hammam de fleste steder i Tyrkiet, og der er også enkelte hoteller der tilbyder det direkte, hvis du vil have den mere ægte oplevelse, bør du dog besøge de gamle steder der har ligget der i flere hundrede år.
Hvis du har fået lyst til en tur i tyrkisk dampbad er der godt nyt – det er nemlig billigt at rejse til Tyrkiet, og lige nu (juni 2016), kan du komme af sted til langt under 2000 kroner – hvis du tager en afbudsrejse (fandt en afbudsrejse til 1499)

Billedet er fundet på Bravotours hjemmeside
Ingen svar