Spagnum er et naturligt og meget værdifuldt produkt, der bruges i haven til pleje af planter og buske. Spagnum består af dødt plantemateriale, primært tørvemosser, og kommer fra de danske højmoser, hvor forholdene hæmmer den biologiske nedbrydning af plantematerialet. Navnet kommer af det latinske navn, sphagnum, der er navnet på slægten af de vandsugende tørvemosser. Næsten alt forarbejdet jord, som du køber herhjemme, er blandet med spagnum.
Spagnum har en naturligt lav pH-værdi og bruges derfor til surbundsbede. Denne egenskab bliver også brugt af mennesker med akvarier, hvor pH-værdien skal sænkes. Spagnum er faktisk rigtig brugbart for rigtig mange dyreejere, da det også kan bruges som tørvestrøelse i hestestalden, i hønsegården eller i kaninburet. Dog bør man være opmærksom på, at der er store miljømæssige konsekvenser af spagnum og overveje om ikke der findes bedre alternativer til dyrene.
Anskaffelse af almindelig spagnum
Spagnum er nemt at finde i både byggemarkeder og havecentre og kan til tider også findes i de store supermarkeder. Hvis du bare skal bruge en lille pose til en potte eller et bed, er det bare med at komme afsted. Hvis du derimod skal i gang med et større projekt, hvor du skal bruge meget spagnum, giver det mere mening at tage til en dedikeret jordforhandler. Her sælges spagnum i langt større mængder, og du kan tilmed få det leveret hjemme på adressen, så du ikke selv skal transportere de store, tunge poser hjem. Spagnum leveres her oftest i store bigbags i stedet for. Det kan være en god idé at forhøre dig ved forskellige forhandlere for at se, hvem der kan give dig det bedste tilbud, især hvis du er efter de helt store mængder.
Prisen på spagnum varierer meget fra forhandler til forhandler, og kommer også i høj grad an på, hvor meget spagnum du køber ad gangen. En stor bigbag løber hurtigt op i et par tusind kroner. Det er derfor en rigtig god idé at forhøre dig om, hvor meget eller hvor lidt du reelt får brug for til dit projekt. Det er også forskelligt fra forhandler til forhandler, om de måler spagnum i kilo eller kubikmeter. Uanset hvad, så er spagnum tungt, til trods for at det faktisk er en meget let type jord. En enkelt kubikmeter vejer mellem 200 og 400 kilo alt efter hvor meget vand den indeholder. En almindelig pose med 80 liter vejer ca. 80 kilo.
De forskellige slags spagnum
Der findes fire forskellige typer spagnum som sælges til brug i haven til jordforbedring og gødning. Hvilken type du skal købe, afhænger af, hvad det skal bruges til. De fire typer er grov spagnum, fin spagnum, gødet spagnum og spagnum i blokke. Her er lidt tips til, hvad de forskellige slags bruges til, men spørg i havecentret, hvis du er i tvivl.
Grov spagnum
Grov spagnum bruges først og fremmest til generel jordforbedring. Det bruges altså ofte i forbindelse med plantning af buske og træer, eller vækstlag under nyanlagte græsplæner. Derudover er det også særlig egnet til nogle grønne planter, som for eksempel den lidt vanskelige rododendron. Sidst men ikke mindst bliver groft spagnum ofte brugt som underlag i surbundsbede, hvor man gerne vil bibeholde en lav pH-værdi.
Fin spagnum
Fin spagnum har en meget fin struktur, som gør det specielt godt til jordforbedring i grøntsagsbede og blomsterbede. Det har den fordel, at det binder sig rigtig godt til planterne i bedet. Til gengæld er det ikke særlig egnet til surbundsbede og rododendron, hvor du bør holde dig til den grove spagnum i stedet.
Gødet spagnum
Gødet spagnum er som navnet antyder spagnum, som er blevet tilført en masse næringsstoffer, hvilket gør blandingen særligt velegnet både til både jordforbedring og som gødning. Blandingen giver altså ekstra meget næring til planterne og har derudover oftest en neutral pH-værdi. Er pH-værdien en smule for lav, kan der tilføres lidt ekstra kalk, hvilket vil hæve værdien igen. Gødet spagnum med en neutral pH-værdi er selvsagt ikke velegnet til surbundsbede, eller andre planter, så som rododendron, som fortrækker en lavere pH-værdi.
Spagnum i blokke
Endelig kan du få spagnum i blokke, som kaldes for klyner. Klyner er sammenhængende blokke af spagnum, der blandt andet bliver brugt til at fore surbundsbede og havebassiner. Dette er med til at sænke pH-værdien i den omkringlæggende jord eller i vandet. Klynerne kan forholdsvist nemt skæres til med en sav, og giver et flot, naturligt look til blomsterbedene i haven, samtidig med at de holder pH-værdien, hvor den skal være.
Læs mere om spagnum og anvendelsesmuligheder her.
Spagnum til rododendron og surbundsbede
Spagnum bliver i Danmark især brugt til surbundsbede og rododendronbede. De fleste surbundsplanter har det bedst i kalkfattig jord, hvorfor spagnum er et oplagt valg. Jorden i bedet vil som oftest være en blanding af sand, grov spagnum og kompost i nogenlunde lige store mængder. Dette giver en god, luftig jord, der holder godt på vandet. Det fleste surbundsplanter foretrækker derudover at stå i læ og skygge under f.eks. et gran- eller fyrretræ, eller et stort, stedsegrønt træ. De kan selvfølgelig ikke klare sig i fuldstændig skygge, men skal have lidt lys hist og pist.
Til rododendronbedet er det bedste valg en lys, grov spagnum, med masser af trevler og store klumper. Hvis du vælger spagnum, der ikke er gødet, skal du huske at gøde jorden bagefter. Dette vil som oftest være en billigere løsning end det færdigblandede, gødede spagnum, du skal blot holde øje med pH-værdien, så du ikke kommer til at hæve den for meget.
Fordele og ulemper ved spagnum
Der er selvfølgelig mange fordele ved at bruge spagnum, hvilket er grunden til at det findes i det meste af den forarbejdede jord, man kan finde hos forhandlere i dag. Spagnum er egentligt i sig selv en meget næringsfattig type jord, hvilket gør det nemt at arbejde med, fordi vi har fuld kontrol over mængden af næringsstoffer, der kommer i. Den lave pH-værdi er også meget taknemmelig at arbejde med, da det er nemt at hæve pH-værdien, hvorimod det er noget mere vanskeligt at sænke den.
Til trods for at spagnum virker tungt, er det faktisk meget let af jord at være, så længe at det er tørt. Spagnum indeholder en masse luft, der forhindrer planterne i at drukne, når der kommer for meget regn, eller haven bliver oversvømmet efter en voldsom storm. Samtidig fungerer spagnum nærmest som en svamp og kan indeholde uanede mængder vand, hvilket er grunden til at det kan blive så ufattelig tungt.
På den anden side er der selvfølgelig også ulemper ved at bruge spagnum. Planter, der er vokset op i ren spagnum, kan være vanskelige at udplante, da de har det alt for nemt i den lette, luftige jord, og derfor ikke danner et ordentligt rodnet. Det kan ses når planterne kommer ud i den almindelige jord, da rodnettet slet ikke er tilstrækkelig stort og stærkt til at planten kan klare sig. Dette er dog rimelig nemt at arbejde sig udenom, så længe man er klar over problemet.
En langt større ulempe, er den natur- og miljømæssige belastning, som findes i forbindelse med udvindingen af spagnum. De danske højmoser er en truet naturart, som bliver ødelagt under udvindingen af spagnum. Derudover er en naturlig ressource, der ikke umiddelbart bare kan genskabes på kort tid. Det vil sige, at vi på et tidspunkt løber tør, uden mulighed for at skaffe mere. Udvindingen af spagnum og ødelæggelsen af højmoserne har også store, klimamæssige konsekvenser.
De klimamæssige konsekvenser
Ud over at højmoserne er en truet naturart, der er hjem for et helt unikt plante- og dyreliv, spiller højmoserne faktisk også en ekstrem stor og vigtig rolle i kampen for klimaet. Tørvemosserne i moserne binder nemlig store mængder af CO2 til sig, når moserne vokser. Men, når man udvinder spagnum, slipper man det hele fri i atmosfæren igen, og dette er med til at øge de store klimaproblemer, vi kæmper med i dag. CO2 udslippet er nemlig grunden til mange af de store problemer vi har.
En almindelig pose spagnum på 40 liter, slipper omkring 8 kilo CO2 ud i atmosfæren når det nedbrydes, hvilket svarer til cirka det samme som 3 liter benzin. Det lyder måske ikke så voldsomt, men tallene løber hurtigt op, når vi ser på hvor meget spagnum, der bliver brugt i Danmark hvert år. Gartnerier og haveejere bruger sammenlagt omkring 110.00 tons, hvilket altså vil sige at vi udleder 500.000 tons CO2 i Danmark hvert eneste år, alene på grund af vores store forbrug af spagnum. På verdensplan er der mere CO2 bundet i højmosernes dyb, end der er i alle verdens skove.
De danske højmoser er i dag fuldstændig fredede, og det er på ingen måde tilladt at skabe nye områder til udvinding af spagnum. Det er dog stadig tilladt at udvinde spagnum fra de højmoseområder, der allerede er blevet drænet og ødelagt for mange år siden, da skaden jo allerede er sket. Alle de firmaer, som har fået tilladelse til at udvinde tørv og spagnum, har til gengæld forpligtigede sig til at bringe moserne tilbage til deres oprindelige tilstand, når der ikke er mere tilbage. Det vil tage op til 10 år at genoprette balancen i højmoseområderne, men det er på ingen måde en umulig opgave.
Køber du spagnum fra udlandet, er det muligt, om ikke sandsynligt, at det kommer fra en aktiv højmose, så det kan være værd at tænke over en ekstra gang, før du leder efter et billigt alternativ fra udlandet. I det mindste kan du være sikker på, at de danske højmoser ikke lider mere under den ellers så dyrebare spagnumindustri.
Alternativer til spagnum i haven
På grund af de store miljømæssige konsekvenser og den stigende opmærksomhed på vores ansvar overfor det globale klima, er mange begyndt at lede efter alternativer til brugen af spagnum. Den første tanke falder selvfølgelig på hjemmelavet kompost. Men, mens kompost kan fungere udmærket som gødning, kan det desværre ikke helt erstatte spagnum på alle punkter. Kompost er en aktiv jordtype, og kan derfor ikke bruges som et inaktivt substrat på den måde som spagnum bliver i dag. Kompost er heller ikke godt i surbundsbede, da det slet ikke er surt, men tvært imod oftest er temmelig basisk, og den vanskelige rododendron vil slet ikke være tilfreds i den slags jord.
Der bliver selvfølgelig forsket meget på området for at finde en løsning, før vi løber helt tør for spagnum. Der forskes ikke kun i alternativer til spagnum, men også i hvor stort behovet for det egentlig overhovedet er. Flere forsøg viser overraskende nok, at surbundsbede faktisk ikke nødvendigvis har brug for sur jord, men at det i ligeså høj grad afhænger af mineralfattighed, iltindhold og evnen til at danne mykorrhiza, som er betegnelsen for symbiosen mellem svampe og karplanters rødder.
Tilbage står vi dog på nuværende tidspunkt stadig kun med en løsning, der hedder helt almindelig havekompost. Det fleste planter i haven, måske lige med undtagelse af din rododendron, klarer sig heldigvis helt fint med den kompost, du alligevel sagtens kan nå at producere i haven hvert år. Med almindelig havekompost bliver det både meget billigere for dig og langt mere skånsomt for miljøet. I haveindustrien kigger man også på brugen af komposterede flisprodukter, som for eksempel kokos, hamp og halm, men det er ikke noget, man selv kan kompostere derhjemme, da det tage meget længere tid om at blive nedbrudt end almindelig kompost.
