m11

Stenmel er et særligt velegnet produkt til belægninger og fuger mellem fliser eller lignende eller til stier.

Det består af enten knuste sten eller knust granit, og det kommer i flere forskellige farver. De mest almindelige farver er dog sort og grå.

Grunden til at det er særligt velegnet til belægninger og fuger mellem fliserne er, fordi det har en kantet struktur, som giver en god friktion. Det betyder, at det ikke kan blive blæst eller skyllet væk, når det for eksempel regner eller blæser. Man kan dermed være sikker på, at det bliver liggende, der hvor man har lagt det.

Forskellige slags stenmel

Der findes to forskellige typer stenmel. Den ene er fremstillet af knuste sten, mens den anden er fremstillet af knust granit. Man kan kende forskel på de forskellige typer ved at kigge på farven. Er farven enten sort eller grå, er der tale om stenmel af knust granit. Har det omvendt en mere brunlig farve, er der tale om stenmel af knuste sten.

Knuste sten

Stenmel af knuste sten kaldes også for bakkestenmel, og det er fremstillet af knuste sten, der kommer fra en grusgrav. Bakkestenmel har en brunlige farve, og det er kantet, hvilket betyder, at det er godt til at pakke sig og blive liggende. Det er dermed meget velegnet til at bruge mellem flisernes fuger.

Bakkestenmel har en lidt grovere tekstur end stenmel af knust granit. Det er derfor særligt velegnet til større fuger, men det kan også bruges som den eneste belægning. Det kan for eksempel være på en parkeringsplads, i indkørslen eller på en ridebane. Det skyldes den faktor, at det ikke flytter sig betydeligt, når det regner eller stormer – heller ikke når det ligger frit.

Knust granit

Stenmel af knust granit er den mest almindelige form for stenmel, og det er enten gråt eller sort. Kigger man nærmere på stenmelet, vil man kunne se de skarpe kanter, som giver en høj friktion. Det betyder, at det har en god evne til at pakke sig imellem for eksempel flisefuger, og at det ikke vil flytte sig, selvom det regner eller blæser.

Hvad kan det bruges til?

Stenmel kan blandt andet bruges til belægninger på ridebaner, parkeringspladser og i private indkørsler, men det bruges også hyppigt af de offentlige instanser. Dette skyldes formentlig det minimale behov for vedligeholdelse. Derudover kan stenmel også benyttes i haven, hvor det blandt andet kan anvendes til afretning, når der skal lægges fliser.

Skal man lægge en ny terrasse, kan man også bruge det i stedet for flisesand. Det kan også bruges til at forbedre jorden i haven eller til at opnå den rette blanding af gødning. Sidst men ikke mindst kan det også bruges i akvarier, og det her dermed rigtig mange forskellige anvendelsesmuligheder. Faktisk er der ikke ret mange begrænsninger for, hvad det kan anvendes til.

Ideelt til petanquebaner

Som nævnt kan man bruge stenmel til mange forskellige formål, og det kan blandt andet også bruges til etablering af petanquebaner.

Skal man anlægge en petanquebane, skal man starte med at grave ud til banen. Det betyder, at man skal fjerne mellem 35 og 40 centimeter jord. Er jorden meget leret, kan det desuden være nødvendigt at lægge et dræn. De officielle mål for en petanquebane er på mindst 15 meter i længden og 4 meter i bredden.

Efter udgravningen skal man jævne underlaget og efterfølge lægge bundsikring, som består af stabilgrus og sand. Det har til formål at sikre, at regnvand kan løbe væk fra banen, og laget skal være på 10-15 centimeter.

Herefter skal der lægges 15-20 centimeter stabilgrus oven på bundsikringslaget, og det sikrer en flot og jævn overflade. Stabilgruset skal derfor planeres ud med en pladevibrator.

Til sidst skal man lægge det øverste lag på petanquebanen, og det udgøres af 4 centimeter stenmel. Det giver de mest optimale betingelser for en god petanquebane.

En god ide vil desuden være at lægge plænekantsten rundt i kanten af banen. Det vil give et flot resultat, og samtidig vil det gøre det svært for græs og ukrudt at komme ind på petanquebanen.

Forskellige farvevarianter

små stykker sten

Stenmel findes i flere forskellige farver, og det skyldes, at det typisk består af knust, pulveriseret granit. Dermed vil stenmelet også kunne købes i de samme farver som granit. Man kan vælge mellem:

  • Brunt bakkestenmel
  • Rødt stenmel
  • Sort stenmel
  • Hvidt stenmel
  • Lysegråt stenmel.

Der er flere fordele ved, at det findes i så mange forskellige farver. Først og fremmest kan man dermed få det resultat, man ønsker. Derudover er det også særligt fordelagtigt at bruge det sammen med granitskærver, hvis man ønsker at have et jævnt underlag. Dermed vil skærverne også komme til at ligge bedre fast, og man undgår, at underlagets farve skinner igennem. Det vil nemlig ske, hvis man anvender stabilgrus som underlag til skærverne.

Udregning af mængder

Ligesom med alle andre materialer er det altid en god ide at beregne, hvor meget stenmel man skal bruge til opgaven. På den måde undgår man hverken at købe for meget eller for lidt. Der findes dog forskellige regnemetoder alt afhængigt af, hvad det er, man skal bruge stenmelet til.

Skal det anvendes til en ridebane, en petanquebane eller som en anden form for stabiliserende lag, er det forholdsvist ligetil at beregne forbruget. I så fald skal man gange områdets længde og bredde med lagtykkelsen. Skal man for eksempel anlægge en officiel petanquebane, ser regnestykket således ud: 4 x 15 x 0,04, og det vil give et resultat på 2,4. Det betyder, at man i så fald skal bruge 2,4 kubikmeter stenmel til banen. Stenmel vejer 1600 kilo per kubikmeter, og det er derfor forholdsvist nemt at regne ud, hvor meget stenmel man skal bruge til formålet.

Skal man bruge det til fuger imellem fliserne, kan det det dog være svært at beregne det præcise forbrug på egen hånd. Der findes dog stenmelsberegnere, der kan hjælpe med regnestykket. I så fald skal man oplyse målene på stenene eller fliserne og det totale areal. Så får man svaret på, hvor meget stenmel man har brug for.

Hvordan udlægger man det?

Metoden for udlægning af stenmel er den samme, uanset hvilket projekt man skal i gang med, og det er ikke særligt svært.

Start altid med at grave ud, så du for en plan overgang i det endelige resultat. Derudover sikrer udgravningen også et solidt og jævnt fundament. Selve gravearbejdet er noget af de mest omfattende, da der skal graves 35-40 centimeter ned i dybden.

Efter udgravningen skal jorden planes ud, inden man lægger bundsikringslaget bestående af stabilgrus og sand. Dette lag skal have en dybde på 10-15 centimeter. Efterfølgende skal der lægges 15-20 centimeter stabilgrus, som skal planes ud med en pladevibrator for et ensartet og jævnt resultat.

Til sidst skal laget med stenmel lægges, og det skal være på omkring 4 centimeter.

Forhandlere, priser og levering

Stenmel forhandles mange af de samme steder, som forhandler andre typer stenvarer og granitskærver. Hvilken forhandler man vælger at handle hos, afhænger dog af, hvordan man vil have produktet leveret, eller om man vil hente det selv. Ønsker man selv at afhente det, er det nødvendigt, at man har en trailer til rådighed.

Levering

Det kræver omkring 3 tons stenmel at etablere en petanquebane, og det er derfor ret store mængder, der skal transporteres, afhængigt af den konkrete opgave. Det vil derfor i mange tilfælde være mest ideelt at få det leveret frem for at hente det selv.

Vælger man at få det leveret til adressen, kan man vælge mellem tre forskellige leveringsmetoder.

Man kan enten vælge at få stenmelet tippet af i indkørslen eller ved kantstenen. I så fald vil lastbilen hælde alt stenmel ud i en stor bunke, og man skal selv sørge for at fjerne det, hvis det ikke skal blive liggende der.

Man kan også vælge at få det læsset af med en lastbil med grab. På den måde kan man få stenmelet længere ind på grunden, og det behøver dermed ikke at ligge i indkørslen. De fleste lastbiler med grab kan levere på et ønsket sted på grunden op til cirka 10 meter fra vejen.

Sidst men ikke mindst kan man også vælge at få det leveret i en bigbag. I så fald vil lastbilen aflæsse bigbagen ved kantstenen eller i indkørslen, og man skal dermed selv sørge for at flytte det efterfølgende.

Priser

Priserne på stenmel kan variere meget, og det kan dermed være svært at give en konkret pris. Stenmel priser kan blandt andet afhænge af, hvor meget man har behov for, og hvordan det skal leveres. Overordnet set kan man dog regne med, at en kubikmeter stenmel koster cirka 1200 kr. Inden man bliver skræmt at prisen, bør man være opmærksom på, at en kubikmeter stenmel svarer til cirka 1,5 ton stenmel.

Fordele og ulemper

sten grus

Der er rigtig mange fordele ved at anvende stenmel. Først og fremmest kan det give en rigtig stærk fuge mellem fliserne, og det har også en god beskyttelse mod ukrudt. Man skal dog være opmærksom på, at der også er en ulempe forbundet med stenmel. Lader man det ligge på fliser udendørs, og begynder det at regne, kan det nemlig misfarve fliserne. For at undgå dette er det vigtigt, at man ikke lader det ligge på fliserne, og at man ikke gør det vådt under udlægningen.

Findes der nogle alternativer?

Hvis man gerne vil undgå at få misfarvet sin belægning, findes der en række alternativer til stenmel. Det kan for eksempel være:

  • Sand
  • Strandsand
  • Fugesand
  • Grus

De fleste former for sand er gode alternativer til stenmel. Det skyldes, at sand også ligger meget stabilt, og det er ligeledes meget nemt at plane ud. Ulempen ved sand er dog, at det ikke har samme gode friktion som stenmel, og det vil derfor kunne fyge mere, når det stormer eller blæser.

Vælger man i stedet at lægge grus, fyger det mindre end sand, men omvendt vil det til gengæld være svært at plane godt ud, så man får en flot og jævn overflade.

Konklusion

Selvom der findes mange forskellige alternativer til stenmel, er der bestemt også en række gode grunde til, at det stadig i høj grad anvendes til flere forskellige formål. Der er ikke nogen af alternativerne, der ikke har ulemper forbundet med brugen. Passer man på i forhold til belægning og vand, når man arbejder med stenmel, er der ingen grund til ikke at anvende det. Det gælder særligt, hvis man har behov for et materiale, der er nemt at arbejde med, og som har samme høje friktion som stenmel.