Bliv den bedste udlejer i byen

Det kan være et stressende job at være udlejer af boliger. Der er mange ting, der skal tjekkes, ordnes og holdes øje med, når der skal laves ejendomsservice. Men hvem drømmer ikke om glade og tilfredse lejere? Hvis de har det godt i deres bolig, så er der nemlig langt større chance for, at de vil blive ved med at blive i bygningen.

Sørg for vedligeholdte områder og opgange

Noget af det vigtigste du kan tage højde for som udlejer er ejendomsservice. En god service indebærer ting såsom vask af trapper, vedligehold af gårdarealer og generelt en hjælpende hånd til beboerne, hvor der er brug for det. En god vicevært kan gøre en verden til forskel.

Især trappevasken er vigtig, og selvfølgelig kun endnu mere vigtig i de måneder, hvor vejret er dårligt. De fleste af beboerne i en opgang går op og ned fra lejligheden flere gange om dagen, så beskidte trapper er uundgåelige.    Hovedtrappen kan holdes pæn med en ugentlig støvsugning eller fejning samt vask. Det er noget beboerne vil sætte pris på.

Gårdmiljøet skaber fællesskab

Det er ikke alle lejligheder, der er så heldige at have en gård eller en have. Men hvis man har det, så er det bare med at gøre den ekstra komfortabel, hyggelig og brugbar. Alt efter hvordan der er indrettet, kræver opgaven forskellige midler i brug. Er der mere beplantning bliver busktrimmeren og hækkesaksen vigtige redskaber. Hvis der er tale om flisebelagte arealer, bliver kosten viceværtens bedste ven.

Ejendomsservice kan være mange ting. Det er altid godt at starte med at lytte efter, når beboerne har noget at skulle have sagt. En god dialog og at tage opgaverne med et smil giver de bedste resultater. Glade lejere giver god stemning i boligkomplekset.

KATEGORIER:

Tags:

Der er lukket for kommentarer