m11

Det kan være både sjovt og nødvendigt at indrette ens hjem en gang imellem. Det kan være, at man er flyttet, eller at man bygger om. Måske trænger man bare til lidt forandring. Lige meget, hvad grunden er, så er det en god anledning til at indrette hjemmet mere miljørigtigt.

Det er ofte både godt for miljøet og din pengepung, så det er jo bare godt. Læs mere om, hvordan du får et mere miljørigtigt hjem lige her.

Tænk i el og lamper

Mange bruger stadig glødepærer, men hvis du virkelig vil spare, så er det tid til at skifte til LED pærer. Især i køkkenet er det ofte rart med godt lys, og her kan LED spots være en god løsning.

De giver bedre lys, og de kan brænde i op til 50.000 timer. Det er 5,7 år, hvis de brændte døgnet rundt. De bruger også meget mindre el end traditionelle glødepærer, så du sparer på elregningen.

Du kan også installere en timer, som automatisk slukker for lyset, hvis du glemmer det, inden du går ud eller går i seng.

Varmeoptimer dit hus

Det samme kan du gøre med dine radiatorer, så du sparer varme. Få en timer på, som skruer ned for varmen automatisk. Du kan også styre en del timere fra en app, så du kan slukke for varmen på farten, hvis du glemte det på vej ud ad døren.

Hvis du alligevel er ved at renovere dit hus, så er det en god idé at varmeoptimere det. Det kan være ved at tjekke, at huset er tæt. Det kan også være ved at isolere det bedre, og en af måderne, man gør det på, er, ved at skifte til moderne ruder i vinduerne. De holder bedre tæt, så du sparer på varmen, og de lukker også ofte mere lys ind, så du sparer på el. Det er en win-win situation, som det bare er med at gribe og udforske.

Tjek dine møbler

Der er stor forskel på, hvor miljørigtige møbler er. Det er derfor en god idé at tjekke, inden du køber nye møbler.

Er de af træ, så skal de gerne være FSC-certificerede. Vil du gøre endnu mere godt for miljøet, så overvej at købe dine møbler og andet til indretning brugt. Det kan være på hjemmesider eller i genbrugsbutikker. Her sparer du både miljøet for flere møbler, men du sparer også penge ved ikke at købe møblerne fra ny. Det er en rigtig smart løsning, og man finder tit flotte og unikke møbler på den måde.

Få solceller

I dag vælger mange at få solceller installeret på taget, og det er rigtig smart. De fylder næsten intet, men de er rigtig gode for miljøet, og de kan spare dig penge på sigt. Har du en større grund, så kan de også sætte op i haven, hvis man ønsker flere. Det er grøn energi, og det er der brug for mere af, så kom med på bølgen.